Rygte: Her er nye detaljer om det kommende Ghost Recon-spil

Det står til at lande enten senere i år, eller næste år.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-21

Et af de esser Ubisoft potentielt sidder med i ærmet, er at et nyt Ghost Recon-spil så småt er ved at være parat til rampelyset. Vi har lært små detaljer om projektet hist og her, men det meste er fortsat ukendt, men nu fortæller en ret etableret insider mere om spillet.

I en række beskeder på X siger insider "xJ0nathan", der tidligere har haft ret omkring eksempelvis Assassin's Creed Black Flag Resynced, at du blandt andet skal vedligeholde en base af en art, hvor du udvælger karakterer, der skal sendes ud på missioner.

Ydermere skal disse karakterer trænes og stige i level individuelt, for at gøre dem mere effektive, og der bliver lagt vægt på selve vedligeholdelsen af dit hold. Ideen er så at du sender disse agenter ud på missioner, men tidligere rapporter om et såkaldt "permadeath"-system, hvor du mister grej (som i Marathon), men også den unikke karakter (som i eksempelvis XCOM) er blevet skrottet, fordi spillere fandt det "frustrerende" under tidligere playtests.

Hvordan æstetikken ser ud, hvad det konkrete gameplay loop er, det ved vi ikke, men vi regner ikke med at der går længe før Ubisoft endelig fortæller os mere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage