Forza Horizon 6 er Xbox' største Steam-lancering nogensinde

Det er lige nu også en af årets bedst anmeldte titler.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-20

Forza Horizon-serien er i al hemmelighed blandt Microsofts absolut mest populære spilserier, og det kan så sandelig mærkes her ved lanceringen af Forza Horizon 6. Spillet blev officielt lanceret i går, efter Deluxe-kunder kunne tilgå det lidt før, og spillertallet på eksempelvis Steam er enormt.

Som SteamDB vidner om ramte spillet godt og vel 273.000 samtidige spillere på platformen, og det markerer Xbox' største lancering på platformen nogensinde. Det er knebent, men Halo Infinite holdt rekorden før med 272.148, men det var for multiplayer-delen, der er free-to-play.

Den egentlige rekordindehaver for betalte spil er faktisk Halo: The Master Chief Collection med 161.000 spillere - som vist sætter Horizon 6's bedrift i relief.

Du kan læse vores anmeldelse her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage