Embracer vil blive splittet op i to separate virksomheder

Og de har også fyret over 900 medarbejdere.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-20

Embracer fortsætter med at finde en vej fremad, og det sker ved at reorganisere virksomhedens mange aktiver under nye systemer og brand-navne, samtidig med at det naturligvis også sker via masser af fyringer, studielukninger og projektaflysninger.

Via deres seneste finansrapport fremgår det, at de kommer til at blive splittet op i to separate virksomheder, Embracer som vi kender dem, og nu "Fellowship Entertainment". Denne nye entitet står til at blive etableret næste år, og bliver et "IP-led" spilfirma, som kommer til at huse en lang række profitable IP'er.

Vi snakker Lord of the Rings, Tomb Raider, Darksiders, Dead Island, Kingdom Come, Metro og Remnant - for bare at nævne nogle få. Embracer vil fortsat fungere som en "highly decentralized organization", med et hav af forskellige strategier, og som vil arbejde med mindre IP'er som Destroy All Humans!, Desperados, Gothic, Killing Floor, Kingdom of Amalur, MX vs. ATV, Reanimal, Ride, Screamer, Titan Quest, og Wreckfest.

De bekræfter derigennem at de her i løbet af andet kvartal af 2026 har fyret 900 medarbejdere, og de udelukker ikke flere. CEO Lars Wingefors siger dette om opdelingen mellem de to:

"Just like Asmodee and Coffee Stain, we believe Fellowship Entertainment will thrive the most by becoming its own standalone business. I think the assets held by Fellowship Entertainment are among the most undervalued in the industry and I feel it's my duty as the largest shareholder to change this and create a structure to realize their full potential. I'm convinced that Fellowship Entertainment could reach industry leading profitability and show healthy long-term organic growth above the industry average."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage