Ti baner og syv spiltyper i Battlefield 4

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-08-27

Når Battlefield 4 udkommer i efteråret, vil der være ti baner og syv forskellige spiltyper med til multiplayer-delen af spillet. Disse spiltyper er Conquest, Rush, Team Deathmatch, Squad Deathmatch, Obliteration og Defuse. De to sidste er nye i serien.

Obliteration viste DICE frem på Gamescom. Her kæmper to hold om at få fat i en bombe, der dukker op tilfældige steder på banen, og derefter detonere den i modstanderholdets base.

Defuse kender vi endnu ikke meget til, men DICE har beskrevet den som tight og hurtig, kun med infanteri og uden respawns.

Af de ti baner har vi fået to af dem at se. På E3 viste man Siege of Shanghai frem, en enorm bybane med en stor skyskraber, som spillerne kan jævne med jorden. Sidste uge på Gamescom viste de Paracel Storm, der består af flere øer og har rigeligt plads til kampe til havs.

Tak, CVG.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage