Nu er det slut med Microsoft Point på Xbox Live

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-08-27

Det er slut med virtuelle betalingsmidler og kursomregninger på Xbox Live. Microsoft har i dag rullet det lovede skift fra deres Microsoft Points til rigtige penge ud, og det betyder, at alt hvad man køber på Xbox Live Marketplace - om det så er Arcade-titler, DLC-pakker eller fulde spil - skal betales i kroner og øre.

Et hurtigt check på Xbox.com viser, at det glimrende Brothers nu står listet til 105,00 kroner, hvor det førhen kostede 1200 MS Point.

Den nye pris er faktisk en lille smule billigere (3 kroner, helt præcist) end den gamle, hvis man købte sine MS Point direkte på Xboxen. Købte man dem i butikker, er besparelsen formodentlig endnu større.

Dem her er nu en saga blot.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage