Milly Alcocks Supergirl spiller stor rolle i Superman: Man of Tomorrow

James Gunns univers er allerede ret sammenhængende.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-26

Supergirl vender tilbage i efterfølgeren Superman: Man of Tomorrow i 2027, hvilket er blevet bekræftet af medchefen for det nye DCU, Peter Safran, selv. Efter at have gjort et stærkt førsteindtryk med sin gæsteoptræden i Superman fra 2025, får Milly Alcocks udgave af Kara Zor-El sin helt egen film senere i år. Det bliver dog ikke det sidste, vi ser til hende, da hun ser ud til at blive en central brik i DCU i fremtiden.

"She's a major part of what we're doing," udtaler Peter Safran til Variety i et stort interview i forbindelse med Alcocks forsidehistorie. Lige nu er Alcocks prioritet dog ikke efterfølgeren til Superman, men i stedet hendes egen film, som hun glæder sig til at præsentere for et nyt publikum.

"I am so excited for all the young women who are going to see this — that's really going to get me," fortæller hun.Planerne for det nye DCU er i øjeblikket kun kendt af Safran, James Gunn og måske et par andre insidere hos DC. Men vi ved dog, at Supergirl kommer til at spille en stor rolle i fremtiden ved siden af sin fætter, Superman. Da Supergirls egen film fokuserer på eventyr i det ydre rum, kan hendes karakter meget vel fungere som en katalysator for at bringe de mere bizarre trusler fra galaksen til DCU's udgave af Jorden - lidt i stil med den rolle, som Guardians of the Galaxy havde i MCU i sin tid.

Uanset hvad, så er det sikkert, at hvis Alcocks solofilm klarer sig godt, vil vi også få en efterfølger til Woman of Tomorrow en dag, hvor hun forhåbentlig får mere end blot en kort gæsteoptræden i sin fiktive fætters næste film.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage