Tom Kaczmarczyk, CEO og stifter af dataanalysevirksomheden IndieBI samt ekspert i salg af computerspil, mener, at mange udviklere reelt bør afholde sig fra at prissætte deres spil til over 70 dollars. Mens vi konstant ser overskrifter om, at 80 dollars er ved at blive den "nye norm", vil Kaczmarczyk gerne gøre spilskabere opmærksomme på, at selvom det er muligt at tjene penge på et dyrt spil, så virker et prismærke på 80 dollars reelt kun for ét firma: Nintendo.
"A rule of thumb that we also often give to clients and prospective developers is, more expensive games tend to make more money overall. So if you were uncertain between two different price points, then defaulting to the more expensive price point is potentially going to be the better option," forklarede Kaczmarczyk under et panel på Digital Dragons-konferencen (via GamesRadar+). Årsagen til, at Nintendo kan slippe afsted med deres dyre strategi, er, at de har et lukket økosystem - hvilket betyder, at man reelt ikke kan købe deres spil andre steder - og at de har så stærk en brand-genkendelse, at folk vil betale hvad som helst for det nye Mario-spil.
Der er stadig måder at tjene penge på dyre spil, men de er en smule særprægede. "More expensive games seem to be making more money," indrømmer Kaczmarczyk, men han tilføjer, at hvis det skal lykkes på en platform som eksempelvis Steam, er man nødt til at give spillene store rabatter med jævne mellemrum. Fantastiske spil kan være så billige på Steam, at et spil til 70 dollars med 20% rabat ikke syner af meget sammenlignet med bedre tilbud på platformen. Derfor kan det, selvom det lyder mærkeligt, være nødvendigt at halvere sit spils pris under et udsalg på Steam for overhovedet at fange forbrugernes opmærksomhed.