Samtidigt med at Nintendo afslørede Nintendo 2DS, annoncerede selskabet også en Zelda-udgave af Wii U, samt en generel prissænkning på $50 for konsollen.
Zelda-udgaven bliver lanceret med 32 gigabyte lagerplads, hvoraf de 2 gigabyte er reserveret til en forinstalleret udgave af The Legend of Zelda: The Wind Waker HD. Denne udgave vil også indeholde et specialdesignet gamepad med Zelda-seriens ikoniske Hylian Crest på bagsiden. Lidt som Nintendo 3DS-enheden med OCarina of Time-motiv.
Hvad prisen på Wii U bliver herhjemme efter prisfaldet, ved vi ikke endnu.
Tak, Gamesindustry