Destiny 3 synes næsten at være en umulighed efter nye Schreier-udtalelser

Studiet står fortsat overfor en stor fyringsrunde.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-26

For nylig afslørede Bungie, at de nu officielt lukker ned for udviklingen af mere indhold til Destiny 2, og ydermere kastede en rapport fra Jason Schreier nyt lys over studiets nuværende situation, samt at den slog endegyldigt fast, at studiet ikke arbejder på Destiny 3.

Men hvorfor gik de ikke i gang lige efter lanceringen af The Final Shape-udvidelsen tilbage i 2024? Det er der mange der har undret sig over, men Schreiers forklaring er desværre indlysende. Via Bluesky skriver han dette:

"A lot of people have wondered why Bungie didn't immediately start working on Destiny 3 after The Final Shape two years ago. The answer (as it usually is) is how much money it would take."

Schreier svarer derefter en fan, at han ikke rigtig har nogen gode nyheder. Bungie er i dag 800 ansatte, hvor de først under The Final Shape var 1800, og de står overfor endnu en stor fyringsrunde, og skal vedligeholde Marathon. Det lader ikke rigtig til at der er så meget kapacitet til at vedligeholde og udvikle to store projekter på én gang.

Eller hvad tror du?

<social>https://bsky.app/profile/jasonschreier.bsky.social/post/3mmfnevl6q22a</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage