Musik har altid været en vigtig del af Grand Theft Auto-serien, og musikken fylder mere end nogensinde i GTA V. Hele 15 radiostationer og 240 licenserede sange er med i spillet, og Rockstar har også komponeret nok stemningsmusik til at udfylde omtrent 20 film.
Det fortæller spillets soundtrack supervisor Ivan Pavlovich i et interview med Rolling Stone, hvor han går i detaljer med spillets lydside.
Navne som Wavves, DJ Pooh, Pam Grier og Bootsy Collins er blandt spillets radioværter, og Pavlovich kalder soundtracket "det mest spændende vi har lavet" hidtil.