Den massive hvirvel af affald i Stillehavet vokser fortsat. Og hvor det engang blot var et miljøproblem, er det såkaldte Great Pacific Garbage Patch nu også blevet noget af et særpræget økosystem.
Forskere har observeret, hvordan den enorme mængde affald er blevet så omfattende, at flere dyrearter nu faktisk lever direkte på affaldet. Blandt alle bøjerne, fiskegarn og flasker kan man nu finde alt fra rurer til krabber, anemoner og små krebsdyr, som har gjort det til deres hjem.
Rapporten fastslår, at:
"Hvirvelløse dyr var til stede på 98% af objekterne. Pelagiske arter dukkede op på mere end 94% af stykkerne, og kystarter på lidt over 70%"
Great Pacific Garbage Patch består i øjeblikket af cirka 80.000 tons plastikaffald, der er fanget i havstrømme, og på trods af flere forsøg på at rydde op i dele af det, fortsætter området med at vokse.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=LSG6p81F5ps</social>