Plants vs Zombies 2 har allerede overgået forgængeren

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-09-02

Siden lanceringen på App Store den 15. august er strategispillet Plants vs Zombies 2 blevet downloadet næsten 25 millioner gange, og den samlede spilletid skulle allerede være oppe på 81 millioner timer. Det skriver VG247, og deres tal er vel og mærke fra før weekenden, så de er sikkert vokset siden da.

Uanset hvad kan vi konstatere, at spillet allerede har overgået forgængeren på antallet af downloads, og det efter kun et par uger. Det hører dog med til historien, at Plants vs Zombies er gratis at hente (indtægterne kommer fra køb i spillet), mens forgængeren kostede penge.

Foreløbig er Plants vs Zombies 2 kun ude til iOS, men versioner til andre platforme, herunder Android, skulle komme senere i år. Du kan stadig finde anmeldelsen på vores anmeldelsessider.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage