Spilstrøm støver smokingen og martiniglassene af og prøvekører 007 First Light

Derudover sættes Mina The Hollower og Call of the Elder Gods under lup, og så skal der spås om annonceringerne til SGF.
Tekst: Ketil Skotte
Publiceret 2026-05-29

En af popkulturens mest sejlivede og ikoniske karakterer er tilbage, og denne gang har han base i Danmark. IO Interactive har nemlig fået nøglerne til James Bond, hvilket har resulteret i 007 First Light, der som noget nyt fortæller en vaskeægte origin story. Vi er indtil videre ret begejstrede, men ingen af os er færdige endnu, så vi følger op igen om to uger.

Derudover skal vi forbi et par andre nye titler. Lasses Lovecraft Hjørne er tilbage med Call of the Elder Gods, og Ketil har forelsket sig i et nyt, udfordrende indiespil og fortæller hvorfor Mina The Hollower bør være på din radar, hvis du er til Bloodborne eller klassiske Zelda-spil.

Men det er ikke alt. De kommende byder på et væld af nye shows, med Sonys State of Play, Xbox's Showcase og Keighleys SGF som de mest markante, og nye shows kalder selvfølgelig på nye spådomme og en dagmartærte på højkant. Resultatet følger næste gang.

Og apropos resultater, har vi besluttet, at sidste uges bedste spørgsmål var Emils Robinson-spørgsmål, hvilket betyder en kode til The Legend of Nayuta: Boundless Trails, mens runner-up bliver Chilli Con Carnage for sit spørgsmål om at finde spilletid, når der er små børn i huset. Vi rækker ud til jer med koderne.

I studiet denne uge finder du Lasse Reimer, Ketil Skotte og Magnus Groth-Andersen.
Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Youtube Podcasts, Apple Podcasts og Audible, for nu bare at nævne tre steder. Og når du alligevel er inde og lytte, vil det gøre os ovenud lykkelige, hvis du efterlader en anmeldelse.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage