Lego Batman: Legacy of the Dark Knight blev for nylig udgivet og ser ud til at have fået en velfortjent varm modtagelse fra både kritikere og spillere. Vi kunne også godt lide spillet og du kan læse vores anmeldelse her.
Dernæst ser vi selvfølgelig frem til en masse DLC, der vil udvide eventyret endnu mere (ikke mindst med Harley Quinn og Jokeren), men hvad kommer der bagefter? Det ser ud til, at TT Games i øjeblikket arbejder på et Superman singleplayer-spil. Kilden er ejeren af Lego Games News-kontoen på X, som går under navnet Zay, og som tidligere har lækket information om Lego-spil, som viste sig at være korrekt ved flere lejligheder.
Men... blot få timer efter denne udtalelse blev alle tråde på både X og Reddit slettet, mens Lego Games News selv skrev:
"Lego Games News does not know what the next game TT Games will release. Despite recent rumors stating so. We are just fans like everyone else :)
We do apologize for making comments on our personal accounts hinting towards potential projects in a joking manner."
Selvfølgelig ved vi ikke, om Zay bare jokede, men mange tror, at der er mere i det, end man umiddelbart skulle tro. Måske blev han kontaktet af Warners advokater, som bad ham være mere forsigtig med sådanne oplysninger, og derfor fjernede han alt?
Uanset hvad, føles et Superman-spil ret logisk. Han er DCU's største ansigt lige nu og der er en ny film, der udkommer i 2027. At udgive et Lego-spil samtidig ville selvfølgelig være et klogt træk.