For nylig lækkede en titel; "Cronos: Lazarus", som enten er en større udvidelse til Cronos: The New Dawn, eller en direkte efterfølger. Men noget tyder på at vi ikke skal vente længe på en formel afsløring.
IGN er nemlig kommet til at anføre i deres officielle oversigt over spil der afsløres og præsenteres under deres IGN Live-show, at netop Cronos: Lazarus vil fremvises via repræsentanter fra udvikleren Bloober Team.
Det sker mellem den 6 og 7 juni, og spillet får selskab af Control Resonant, Lara Croft: Legends of Atlantis og mange andre.
Vi ser frem til at projektet afsløres formelt.