Hvis du elsker Grand Theft Auto-serien, er der gode chancer for at du på et tidspunkt har cruiset rundt i en Bravado Banshee. I spillet, altså. Men med en god portion held kan du også komme til at køre i et virkeligt eksemplar af bilen, på trods af at den egentlig er fiktiv.
Rockstar og den amerikanske del af Gamestop er nemlig gået sammen om at få fremstillet et eksemplar af bilen i virkeligheden, med hjælp fra bilværkstedet West Coast Customs (kendt fra MTV's Pimp My Ride-serie). Den er tilsyneladende baseret på en Dodge Viper og udstyret med dobbelt turbo, så regn med masser af hestekræfter.
Bilen udloddes som del af en konkurrence, så hop forbi dette link og prøv lykken.


<bild></bild>