Du kan spille Fallout 76 gratis i den kommende uge

Infestations opdateringen er netop landet, så det er et perfekt tidspunkt at vende tilbage til Appalachia. Der vil også være gratis daglige belønninger.
Tekst: Ben Lyons
Publiceret 2026-06-07

Historien om Fallout 76 har været bemærkelsesværdig at følge. Det udkom for over syv år siden og blev hurtigt enormt kontroversiel, en sand plet på Bethesdas ellers fremragende arv på det tidspunkt. Men udvikleren opgav ikke spillet, og over flere år introducerede de mere og mere indhold, udvidede Appalachia-verdenen og ændrede Fallout 76 fra et vrag til en fast del af millioner af spilleres dagligdag.

Nu er Infestations opdateringen til spillet landet forud for Xbox Games Showcase. Opdateringen byder på nye zoner, som er fyldt til randen med uforudsigelige fjender, inklusive elitebosser med unikke mutationer og mekanikker. Selvom det måske lyder som et sandt mareridt, så burde du nok tage kampen op mod disse fjender, da der venter eksklusive firestjernede Legendary rewards, hvis du formår at generobre de overtagne områder.

Bethesda fejrer spillet fortsatte succes ved under Xbox Games Showcase at annoncere, at Fallout 76 vil kunne spilles gratis i perioden 8. juni - 15. juni, hvilket betyder, at du i en hel uge kan få en smagsprøve på begivenhederne og se, om du bør slå rødder i Appalachia. Ligeledes uddeles gratis daglige belønninger i spillet fra nu og frem til 15. juni og disse er til alle, der ejer eller har adgang til F76 eller har en Bethesda.net-konto.

Fallout 76 er tilgængelig på PC, PS4 og PS5, Xbox One og Xbox Series X/S, så sørg da lige for at prøve spillet i løbet af den næste uge.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage