For seks år siden annoncerede Ninja Theory gyserspillet Project: Mara - en arbejdstitel på et dybt eksperimentelt projekt, der efter planen skulle være et intenst psykologisk gysereventyr med blot en enkelt karakter og én central lokation. I 2021 fik vi endnu et kort glimt af det ambitiøse projekt, og i 2022 valgte Microsoft formelt at registrere varemærket.
Siden da har der dog været øredøvende tavshed omkring titlen, mens Ninja Theory i stedet fokuserede på at færdiggøre og udgive Senua's Saga: Hellblade II i 2024. Som bekendt blev det næste store kapitel i sagaen, blot tituleret Senua, officielt annonceret i går. Det efterlader dog et stort og uundgåeligt spørgsmålstegn: Hvad er der egentlig blevet af Project: Mara? Er den eksperimentelle gyser overhovedet stadig under udvikling?
Desværre ser svaret ud til at være et rungende nej. I et dybdegående interview hos Xbox Wire slår studieleder Dom Matthews nu fast, at spillet endegyldigt er blevet lagt i graven - en svær beslutning, der blev truffet for at samle alle studiets kreative kræfter om det nye Senua-projekt:
"I suspect some people might ask what's happened to Project Mara [a previously announced horror title] - I took the decision to not work on that any further. These decisions are never easy, but I did so to take the opportunity to have all of the talent and expertise in the studio, all 85 creatives, working together to realize the potential of what Senua can be."
I samme interview forklarer Matthews, at det kommende Senua bliver et markant mere rendyrket tredjepersons actionspil sammenlignet med de to foregående Hellblade-titler, hvilket også er en af de primære årsager til, at studiet har valgt at droppe Hellblade-navnet i denne ombæring:
"This is an out-and-out action-adventure game. It's a bold new step for Senua, as a character, into the action-adventure space. Really, what that means is taking the heart and soul of what Hellblade has meant - in terms of intimate storytelling, high production values and being a journey that's full of intent - but being additive to that in a way that gives players more agency and a lot more gameplay. This is really about giving Hellblade fans what they've been asking for, while meeting action-adventure players' expectations - and the way that manifests is in broader gameplay, more combat depth, and an interconnected world."
Det nye Senua forventes klar til udgivelse i løbet af 2027, hvor det lander på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X/S.