Der er et særligt livestream dedikeret til Persona 4 Revivial snart

Senere i juni kan du få et mere indgående indblik i spillets systemer.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-06-10

Endelig fik vi under Xbox Games Showcase et nyt glimt af Atlus' næste remake-projekt i Persona-serien i kølvandet på Persona 3 Reload (hverken Raidou eller SMT er inkluderet her). Det var nemlig her, at Persona 4 Revival blev vist frem med sine opdaterede brugergrænseflader, karakterer og de velkendte rammer i byen Inaba. Det føles dog en smule som om, at den efterfølgende afsløring af Persona 6 endte med at tage en smule af opmærksomheden fra det ellers imødesete remake.

Det forsøger Atlus dog hurtigt at råde bod på. Udgiveren har nemlig udsendt en pressemeddelelse, der lover en dedikeret livestream med fuldt fokus på Persona 4 Revival den 18. juni kl. 19:00 ET (hvilket for os i Danmark betyder natten til fredag den 19. juni kl. 01:00 CEST).

"We are delighted to officially announce our work on the next instalment in the Persona series and look forward to sharing the incredible effort the whole team is putting into Persona 6, which will be released following Persona 4 Revival," said Kazuhisa Wada, director of P-STUDIO. "As we take this new step, we are thrilled that the release date for Persona 4 Revival has already been set and that fans will be able to enjoy a revamped and modernised experience whilst uncovering the mysteries hidden in Inaba."

Selvom vi allerede ved, at ændringerne i forhold til Persona 4 Golden primært vil dreje sig om en massiv opgradering af grafikken, brugerfladen, kampsystemet og historiemæssige begivenheder, vil denne livestream også gå i dybden med det digitale og fysiske indhold i spillets forskellige udgaver. Som en lille lækkerbisken forlyder det, at vi kan se frem til en fristende samlerstatue af hovedpersonen og hans Persona, Izanagi, i samme størrelse som Aigis-statuen fra P3R.

Hvis du ikke har mulighed for at sidde klar oppe i de sene nattetimer, behøver du ikke fortvivle; Gamereactor sidder naturligvis klar til at dække udsendelsen, så du kan læse alle de seneste nyheder og detaljer her på sitet som det allerførste næste morgen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage