Under Xbox Games Showcase blev udgivelsesdatoen til Gears of War: E-Day endelig bekræftet, og det blev også afsløret, at spillet vil være konsol-eksklusivt til Xbox. Lanceringsdatoen er sat til den 6. oktober, kun en måned før Grand Theft Auto VI lander.
Vi ved allerede, at eventyret foregår længe før de andre spil i serien, og at vi skal påtage os rollen som en ung Marcus Fenix. Vi har et nyt preview hvor vi fortæller dig mere om eventyret, og du kan læse det her.
Nu ved vi også, hvor langt spillet bliver. Coalitions kreative direktør, Matt Searcy, siger til IGN, at kampagnen er længere end noget at, studiet tidligere har lavet, og der er flere ting man kan finde og opdage undervejs (inklusiv de klassiske COG Tags), og han anslår, at spilletiden er omkring 14 timer.
Et ægte episk eventyr venter os og der er også en fuld multiplayer mode at se frem til. Med andre ord er det virkelig god værdi for pengene.