I løbet af natten havde vi den ubehagelige opgave med at rapportere, at Microsoft tilsyneladende forbereder sig på store fyringer hos Xbox næste måned, hvilket potentielt også kan føre til studielukninger. Målet er at nulstille Xbox-forretningen for at få den tilbage på sporet.
Xbox-chef Asha Sharma sagde for nylig i et interview med Bloomberg, at hun ønsker, at Xbox skal være "the number one gaming and entertainment company" inden 2030, og hun mener at rebooten vil styrke dem. I et åbent brev på Xbox Wire lægger hun frem, hvad der vil være nødvendigt fremover og det er en besked fra Xbox, som vi ikke har hørt i lang tid.
Vi ved allerede, at hun betragter eksklusiver som en nødvendighed, men tilsyneladende inkluderer det også tredjeparts-eksklusiver og nye IP'er:
"...a reliable pipeline of first- and third-party exclusives and new IP are critical to our success. We need to reassess the balance between these and our investment priorities for the next 5 years."
Fem år er lang tid, men det ser ud til, at vi kan forvente betydeligt flere eksklusive titler fremover, selv fra tredjepartsaktører, noget Sony ofte har fokuseret på, men som Microsoft har været væsentligt mindre interesseret i de sidste 10 år. Desuden synes Sharma at have indset, hvor vigtigt det er at skabe efterfølgere til titler som Fable, Forza, Gears of War og selvfølgelig Halo.
Kort sagt lyder det som om, Xbox gamerne bør forberede sig på en virkelig svær periode, før tingene forhåbentlig bliver bedre.