En af de største overraskelser under Xbox Games Showcase var, at Microsoft nu vender tilbage til at udvikle eksklusive spil. Både Gears of War: E-Day og Clockwork Revolution blev bekræftet som konsoleksklusive titler til Xbox.
Der er dog stærke tegn på, at denne beslutning blev truffet i hast, selvom Xbox-ledelsen hævder, at beslutningen havde været kendt internt i en måned før annonceringen. Faktisk blev der kun én dag efter Gears of War: E-Day blev vist frem, frigivet en trailer hvor PlayStation 5 blev nævnt som et af formaterne - og E-Day blev også rated til PlayStation 5 den samme dag, som det blev bekræftet som Xbox-eksklusiv.
Eurogamer deltog for nylig i en Q&A-session specifikt om E-Day og benyttede lejligheden til at prøve at få lidt klarhed over dette. Det viste sig, at The Coalition hævder, at der aldrig var nogen intention om at udgive en PlayStation 5-version (på trods af officielle videoer, der viser den til Sonys konsol og PEGI-aldersmærkningen), og studiets kreative direktør Matt Searcy siger:
"Well, we never talked about it going to PS5."
Han får støtte i dette af studiebranddirektør Nicole Fawcette, som forklarer, at "it was never changed."
Når alt dette er sagt, er det op til dig at beslutte, hvilken side du vil tro på, men alt taget i betragtning ser det ud til, at der meget vel findes en næsten færdig PlayStation 5-version af spillet, som aldrig vil se dagens lys.