Xbox benægter rygter om at de allerede er ved at ombestemme sig omkring eksklusiver

De lover desuden at de vil byde på adskillige hvert eneste år.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-06-18

Først ville de udgive deres spil på PlayStation, og nu vil de kun med... ja, nogle - og ikke andre. Konceptet er dog simplere end det; Microsoft ønsker eksklusiver til Xbox-platformen. Men også dette blev der sået tvivl om efter Summer Game Fest, hvor insidere påstod at de allerede var ved at bakke ud af dette løfte.

Men det passer altså ikke, for netop disse insider-udtalelser har Xbox CSO Matthew Ball direkte skudt ned i en meddelelse på X, hvor han siger at eksklusiver er kommet for at blive:

"These rumors are false. Gears of War: E-Day and Clockwork Revolution will stay exclusive. There are no conversations and have been no conversations to "reverse course." And as we said last week, players can continue to expect signature exclusives from us every year."

Præcis hvordan den her strategi udformer sig over de næste år vides ikke, men den lader altså til at stå fast.

<social>https://x.com/ballmatthew/status/2066882462974673027</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage