De to sidste afsnit af femte sæson af Clarkson's Farm har i dag ramt Prime Video, og hvis du ikke har haft lejlighed til at se dem endnu, indeholder de desværre nogle temmelig barske nyheder om seriens ubestridte hovedperson.
I det afsluttende afsnit afslører Jeremy Clarkson, at han er blevet diagnosticeret med en meget "aggressiv" form for prostatakræft. Selvom sygdommen blev opdaget tidligt, og han har gennemgået en operation for at komme problemet til livs, er situationen efterfølgende løbet af sporet, og han er nu selv i tvivl om, hvorvidt han vender tilbage i en ny omgang afsnit.
Man ser det øjeblik i serien, hvor Clarkson overbringer nyheden til sine partnere og venner, Charlie og Kaleb, hvorefter han afrunder med følgende udtalelse:
"So we started Season 5 with me in a hospital bed and we are at the end of Season 5 and I'm back in a hospital bed. Some of the treatment has gone awry, let's say, I'm going to be here for a little while. I'm nil by mouth, I don't know what's going to happen. If this is all successful I'll see you for Season 6 and if it isn't, I won't. Take care everyone."
<social>https://x.com/triffic_stuff_/status/2067054860667691019</social>
Samtlige afsnit af den nyeste sæson af Clarkson's Farm kan streames på Prime Video nu, og du kan desuden læse vores anmeldelse af den nye portion episoder lige her.