Ja, vi er lige så forvirrede som dig. For nylig dukkede en række aldersmærkninger af nye versioner af Call of Duty: Black Ops og Black Ops 2 op diverse steder, som stort set bekræftede en form for genudgivelse. Det var derudover naturligt at forvente en slags remaster-behandling.
Men det lader virkelig ikke til at være det vi får her, og selve annonceringen har skabt... ja, debat. Via X har udvikler Treyarch afsløret, at studiet Iron Galaxy vil bringe begge spil til PlayStation 4 og PlayStation 5 i juli måned.
Ja, de nævner slet ikke PC eller Xbox-konsoller. Naturligvis er begge disse platforme bagudkompatible, men indlægget nævner heller intet om hvorvidt Iron Galaxy har gjort noget for at optimere eller restaurere spillene - det lader til bare at være ports.
<social>https://x.com/Treyarch/status/2067321420032721282</social>