Sega køber moderselskabet bag Atlus

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2013-09-18

Japanske Sega har været på indkøb og har smidt noget lignende $141 millioner for firmaet Index Corp, der for os spilfans nok er bedst kendt som moderselskabet bag blandt andet Atlus.

Det betyder at Sega nu er ejer af den japanske udvikler, der virkelig har slået deres navn fast med den fabelagtige Persona-serie, og det skulle da også være helt sikkert, at nye kapitler i serien allerede er under udvikling.

Forhåbentlig betyder alt det at Persona også vil få en langt større profil herhjemme, og vi glæder os til at se hvad Sega og Atlus kommer til at præsentere i fremtiden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage