Palworld-skaberne siger nej til AI: "Spillerne vil ikke have det"

Studiet er ret klare i spyttet om deres prioriteter.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-06-23

Brugen af kunstig intelligens fortsætter med at være et særdeles følsomt emne i spilbranchen, men hos Pocketpairl, den japanske udvikler bag Palworld, har man taget en meget klar og tydelig holdning til spørgsmålet.

For dem er det en selvfølge: Ingen AI skal tages i brug - og en af studiets chefer slår fast, at man holder sig langt væk fra teknologien af den simple årsag, at spillerne simpelthen ikke ønsker at se den slags.

John Buckley siger:

"Gamers don't want it, and if the gamers don't want it, I guess that's it, right? Not much of a conversation to be had"

Buckley forklarer yderligere, at studiet udelukkende forlader sig på deres egne kunstnere og designere, som i øvrigt også selv foretrækker at skabe indholdet helt fra bunden uden hjælp fra generativ AI.

Samtidig påpeger han dog, at synet på kunstig intelligens muligvis adskiller sig en del fra marked til marked. Her vurderer han, at vestlige spillere ofte er langt mere skeptiske, mens lande som Kina og Sydkorea generelt forholder sig mere åbne over for teknologien.

Hvad tænker du om AI inden for spiludvikling?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage