Resident Evil-skaber: "Hvis det er tilstrækkeligt at se et stream af dit spil er det ikke godt nok"

For nylig har det været fokus på gameplay streams og deres rolle i ligningen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-06-23

Shinji Mikami, manden bag det allerførste Resident Evil, har i den grad et ord eller to at skulle have sagt, når det kommer til et af de mest omdiskuterede spørgsmål i spilbranchen. Nemlig: Påvirker streaming og Let's Play-videoer det faktiske salg af spil?

Svaret er måske ikke helt det, man umiddelbart ville have forventet. For ifølge Mikami selv handler det i bund og grund om, at "hvis spillet er godt nok", så vil den, der kigger med, stadig få ubændig lyst til selv at hive tegnebogen frem og opleve det med controlleren i hånden.

Hvis en seer derimod stiller sig fuldstændig tilfreds med passivt at have overværet dele af spillet (eller hele historien) på en skærm og overhovedet ikke føler et behov for selv at spille det, ja, så var spillet ganske enkelt ikke godt nok til at begynde med.

I et interview med det japanske medie Nikkan Sports, i forbindelse med en snak med komikeren og streameren Eiko Kano, <a href="https://www.nikkansports.com/entertainment/news/202606190000434.html" target="_blank">udtaler</a Mikami:

"If viewers watch a playthrough of a game all the way to the end and are satisfied with just that, then it was only that good of a game"

Han tilføjer desuden, at det er udviklernes eget ansvar og fornemmeste job at skabe oplevelser, der giver folk lyst til at gennemføre dem med deres egne hænder, uanset hvor meget de allerede har set på Twitch eller YouTube. Så hans budskab til streamerne er klart: Bare bliv ved!

Hvad er dit syn på sagen? Har Mikami fat i den lange ende her?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage