Selvom der de seneste par dage har været en smule tvivl om fremtiden, i kølvandet på hvordan den femte sæson af Clarkson's Farm takkede af, er den bekymring nu officielt fejet af banen. Det er nemlig blevet bekræftet, at en sjette sæson af den populære dokumentarkomedie allerede er i fuld produktion.
<social>https://www.instagram.com/p/DZ0VlZftxMi/</social>
Det lå næsten altid i kortene, at det ville ende sådan, da begivenhederne i Clarkson's Farm traditionelt skildrer året forinden. Og heldigvis er Jeremy Clarkson - på trods af den nylige diagnose - i fuld vigør, hvorfor det snarere var et spørgsmål om hvornår og ikke hvis en ny række afsnit ville blive annonceret.
Udover at vi ved, at de nye afsnit er på vej, er der endnu ikke mange detaljer at dele. Serien har dog for vane at rulle over skærmen i sommermånederne, så en premiere i juni 2027 for sæson 6 virker yderst sandsynlig.
Hvis du ikke har fået set den endnu, kan du i mellemtiden læse vores anmeldelse af Clarkson's Farm: Sæson 5 her på siden.
Ser du frem til endnu en sæson i selskab med Clarkson og holdet på Diddly Squat?