Lander Grand Theft Auto VI trailer 3 i forbindelse åbningen af forudbestillingerne?

YouTube har i hvert fald kommenteret, at "de har travlt den 25. juni" - samme dag som forudbestillingerne åbner.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2026-06-23

Ingen er vist i tvivl om, at det for alvor begynder at nærme sig med Grand Theft Auto VI. Der åbnes op for forudbestillinger af spillet på torsdag den 25. juni og det er planlagt til at udkomme på Xbox Series X/S og PlayStation 5 den 19. november.

Man kunne godt forestille sig, at Rockstar Games ville frigive den næste trailer i forbindelse med at forudbestillingerne åbner og nu har YouTube i kommentarfeltet på Grand Theft Auto VI trailer 2 skrevet "consider us busy june 25th".

Det har fået fans til at spekulere. Betyder det, at de får travlt fordi en ny trailer fra Grand Theft Auto VI formentlig igen vil slå rekorder - eller har de bare travlt med at forudbestille ligesom resten af verden?

Vi bliver meget klogere om et par dage - også på den officielle pris, som tidligere på ugen måske blev leaked af en fransk retailer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage