Retsag stiller sig i vejen for Activision Blizzards frikøbsplaner

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-09-19

Activision Blizzards plan om at købe sig selv fri af moderselskabet Vivendi er støt på en svær forhindring. En af selskabets andre aktionærer har nemlig sagsøgt for at forhindre salget, og før den twist er afgjort, kan salget ikke gå igennem, skriver Forbes.

Vivendi ejer i dag 61 procent af aktierne i Activision Blizzard. Søgsmålet går på, at de aktionærer, der ejer de øvrige 39 procent af aktierne, ikke er blevet hørt.

Hvis Activision Blizzard kan overbevise de øvrige aktionærer om at stemme for, er der ingen problemer, og det samme er tilfældet, hvis de kan få omvendt rettens påbud om ikke at gennemføre salget.

Uret tikker dog. Frikøbsaftalen med Vivendi har en frist indtil 16. oktober, og er den ikke gennemført inden da, kan både ActiBlizz og Vivendi vælge at ophæve den.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage