Den første udvidelse til det aldeles fremragende og nærmest zen-agtige Euro Truck Simulator 2 er landet på Steam i dag. Going East!, som pakken hedder, udvider spillet med 13 nye byer og dertilhørende vejnet i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.
Udviklerne vurderer at der skal en 20 timers køretur til for at se alle de nye strækninger, der blandt andet byder på snævre veje, bjergpas og og vejarbejde.
Going East! koster €9,99 og er som sagt ude nu på Steam. Vi krydser fingre for at SCS Software snart laver en Going North!-pakke.