Hvert år udkommer en nærmest uoverskuelig mængde spil, og det betyder, at en masse af dem, alle deres kvaliteter til trods, ikke får den opmærksomhed eller salgstal, vi synes, de fortjener. Derfor fokuserer Gamereactor Spilstrøm denne uge på de spil fra de seneste år, der godt kunne bruge en ekstra hjælpende hånd.
De allerstørste spil styrer vi udenom, men der er plads til både små indietitler og større produktioner, som nærmer sig AAA, men ikke rigtig er brudt igennem den øredøvende støj, spilmarkedet efterhånden udsender.
I tråd med ugens tema vil vi gerne vide, hvilke spil I synes mangler at få den opmærksomhed, de fortjener.
I studiet denne uge finder du Ketil Skotte og Magnus Groth-Andersen.
Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Youtube Podcasts, Apple Podcasts og Audible, for nu bare at nævne tre steder. Og når du alligevel er inde og lytte, vil det gøre os ovenud lykkelige, hvis du efterlader en anmeldelse.
Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.