Et patent afslører et nyt LCD display til Switch 2

Det lader til at være en lidt ekstensiv opdatering.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-07-02

I næste uge kan Nintendo Switch 2 fejre sit første jubilæum, siden konsollen blev sat til salg på verdensplan, og den har samtidig slået sit navn fast som den mest succesfulde konsollancering i historien. Men den massive popularitet ændrer ikke på, at der er visse aspekter af designet, som sagtens kunne forbedres eller optimeres i de versioner, der udgives efter den oprindelige lancering. For nylig kom det frem, at der er en ny Switch 2-model under udvikling med udskiftelige batterier for at imødekomme ny europæisk lovgivning, og nu har vi fået nys om endnu en revision af den originale model.

Ifølge et patent, der er dukket op på en kinesisk forhandlerside, har Sharp angiveligt udviklet en ny LCD-skærm med modelnummeret LS079T1SX10P til konsollen. Skærmen byder på et markant anderledes kredsløb, stik og kabler. På nuværende tidspunkt er der ikke yderligere oplysninger om ændringer eller forbedringer i forhold til lanceringsmodellen, og både skærmstørrelsen på 7,9 tommer og 1080p-opløsningen forbliver uændret.

<social>https://bsky.app/profile/ninpatentswatch.bsky.social/post/3mpgynym2ok2k</social>

Der er visse spøjse problemer med den nuværende Switch 2-hardware, såsom den "ghosting", som nogle brugere har klaget over, der potentielt kunne løses med en skærmrevision som denne. Da det dog endnu ikke vides med sikkerhed, om denne model allerede er i produktion, har vi ingen officiel bekræftelse.

Hvilke forbedringer vil du gerne se i den nuværende Nintendo Switch 2 LCD-skærm?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage