Forza Horizon 5 har solgt over 6 millioner på PS5

Mon ikke XBOX fortsat vil udgive fremtidige titler i serien hos konkurrenten?
Tekst: Jonathan Sørensen
Publiceret 2026-07-06

På det seneste har XBOX efter skiftet af CEO leget med tanken om at vende tilbage til konsoleksklusive titler, men holder dog døren åben for multiplayer- og live service-spil. Og det er nok meget fornuftigt for i følge analytiker hos Alinea Insights, har Forza Horizon 5 solgt 6,2 millioner eksemplarer på PS5.

Alene i år har det indtil videre solgt 1,2 millioner kopier, omkring 150.000-250.000 pr. måned. Angiveligt skulle det medføre at spillet her har indtjent mere på PS5 end det har på Steam, for selvom salgstallet, i følge analytikeren, er over 8 millioner her, gør discounts og regional prissætning på Valve's PC storefront at resultatet i kroner og øre er højere.

Forza Horizon-serien er en af XBOXs mest populære spilserier, og med de salgstal, er der nok ingen fare for at spillene i fremtiden skulle blive eksklusive i den kommende XBOX-generation - med mindre Microsoft antager at det kan blive en konsolsælger.

Forza Horizon 6 er stadig officielt på vej til PS5.

Ville Forza Horizon 7 kunne få dig til at købe en XBOX hvis det blev eksklusivt?'

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage