Det har været rygtet og ventet og alligevel kan det virker voldsomt. Xbox CEO, Asha Sharma, har netop meddelt til Xbox-koncernen globalt, samt offentligt på Xbox' hjemmeside, at 3200 arbejdspladser skal skæres fra som et led i hvad hun kalder "resetting Xbox".
Det vil ske i løbet af regnskabsåret 2027, men allerede nu står 1600 til at blive fyret i dag. Derudover skiller de sig også af med 4 studier: Double Fine, Compulsion Games, Undead Labs og Ninja Theory. Ingen af dem bliver dog decideret lukket.
Double Fine og Compulsion Games overgår til egen administration med deres IP'er i flyttekassen, mens Undead Labs og Ninja Theory er i forhandling om at blive overtaget af tredjepart.
Skæbnen for Arkane Studios er ikke helt sikker endnu, men i følge Sharma ligger de i forhandling: "Arkane's management is beginning required consultation with its Works Council to review potential strategic options."
Disse skridt er led i Asha Sharmas og Xbox' initiativ til at omstrukturerer Xbox-koncernen radikalt. Der skal skæres ned på udgifter, og der skal ryddes op i de administrative led som ifølge CEO-en var blevet for kompliceret. Fremover vil de arbejde med maksimalt 5 mellemledertrin, men ser gerne at komme ned på 3. Studierne Mojang og King vil rapporterer direkte til Asha Sharma, Hun beskriver disse to studiers spil som dem der trækker folk til og er blevet platforme i sig selv.
Målet er at samle Xbox fra at være en fragmenteret struktur som det har været indtil i dag, til at arbejde mere sammenhægende som en enhed. Hvad det helt bestemt vil betyder for både den nuværende og den kommende Xbox-platform, er på nuværende tidspunkt ikke yderligere specificeret, men der er ikke mangel på ambitiøse ord fra Sharma:
"These changes are about a bigger future for XBOX, not a smaller one. The next decade of gaming will be larger, more global, and more creative than anything we've seen before. This year, we'll invest as much in XBOX as we ever have, but we'll invest with greater focus, greater discipline, and greater clarity, all in service of making XBOX where the world plays and creates.
I want XBOX to be one of the few companies that entertains more than a billion people each day and gives everyone the opportunity to create and connect. I know we can achieve this goal. XBOX has many of the most beloved franchises in entertainment history, talented studios around the world, and we will return to growth in 2027."
Vi følger op med yderligere nyheder som de kommer frem.