Nu kan du prøve Saros i ny gratis demo

Du kan prøve Housemarques nyeste spil, hvis du har et PS Plus Premium medlemskab.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2026-07-07

Saros er det nyeste spil fra finske Housemarque og det bygger videre på grundstenene fra det fremragende Returnal.

Spillet er dog anderledes end det ret utilgivende Returnal og hvis du har været lidt i tvivl om, om det er noget for dig, har du nu muligheden for at prøve spillet i en 2,5 time lang demo på PlayStation 5. Du skal dog have et PS Plus Premium medlemskab, for at få adgang til demoen.

Flere uofficielle tal viser, at Saros formentlig ikke har været den succes, som Sony og Housemarque havde håbet på, så de prøver nok at få flere til at prøve spillet med denne nye demo.

Ketil var ret glad for spillet da han anmeldte det for Gamereactor og han skrev blandt andet: "Saros er et fantastisk eksempel på, hvor meget godt der kan komme ud af at give en knivskarp udvikler tid og frihed til at skabe det spil, de med klarsyn har sat sig for at være afsender på" - du kan læse den fulde anmeldelse her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage