Assassin's Creed Black Flag Resynced er sommerens store eventyr og den længe ventede remake af det elskede Assassin's Creed-spil og det ser ud til, at det allerede nu har fået en fremragende start.
Ifølge tal fra SteamDB er spillet allerede blevet forudbestilt mere end hvad Skull and Bones har solgt på Steam siden udgivelsen i februar 2014 - hvilket kun understreger, hvor ivrige mange spillere faktisk er efter at vende tilbage til Edward Kenways verden.
Sammenligningen er særligt bemærkelsesværdig, fordi Skull and Bones blev udviklet af Ubisoft Singapore - det samme studie, der nu leder udviklingen af Black Flag Resynced. Sidstnævnte spil bygger videre på originalens anerkendte søslag og pirattema, men forbedrer oplevelsen med moderne grafik, fornyede gameplay-mekanikker og nyt indhold.
Vores anmeldelse? Den kan du glæde dig til i morgen onsdag.
Er du en af de mange, der har forudbestilt Assassin's Cree Black Flag Resynced?