En af hjernerne bag XBOX' bagudkompatibilitet er blandt de fyrede efter 37 år hos Microsoft

Kevin LaChapelle var en central person i XBOX' initiativ omkring bagudkompatibilitet og Cloud Gaming.
Tekst: Jonathan Sørensen
Publiceret 2026-07-08

Vi vil nok se flere historier som denne dukke op over de kommende dage og uger (ja, sågar det næste års tid, siden det kun er ca. halvdelen af de annoncerede 3.200 afskedigelser der er sket), men ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt når folk der har brugt størstedelen af deres professionelle virke i organisation som XBOX, bliver fyret.

Kevin LaChapelle bekræftede dette via sin LinkedIn, at han forlader XBOX og Microsoft efter 37 år. LaChapelle var blandt Lead Designerne der gjorde det muligt at spille Xbox 360-spil, samt spil fra den originale Xbox, på One og Series-konsollerne. Det er et af de tiltag som der var bred enighed om var positivt, og som XBOX fik meget ros for.

På den anden side var han også led i udviklingen af Cloud Gaming, og giver udtryk for i sit opslag at han til stadighed tror på at Cloud Gaming vil blive en primær måde at spille spil på i fremtiden. En ide som falder i mindre god jord hos nogle.

Ikke desto mindre er det vemodigt, og en smule chokerende, at se en veteran skulle forlade arbejdspladsen hvor de har lagt deres kompetencer i så mange år. Men det understeger blot endnu engang at der er en ny boss i bygningen, og der bliver sat nye hjul på Xbox-bussen. Så må vi bare håbe den kører et godt sted hen.

Vi ønsker held og lykke til Kevin LaChapelle i fremtiden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage