En heftig debat i et stykke tid, men nu endnu mere i nyhederne, da Tyskland i sidste uge annoncerede en hårdere linje mod fravær, og nu deltager begge sider af Spaniens politiske landskab i diskussionen med forskellige synspunkter og tilgange til det, der er en voksende bekymring i Europa.
På den ene side forbereder Spanien sig på at overvåge gentagne sygefravær strammere. Efter at have fået rådgivning fra finanstilsynsmyndigheden AIReF planlægger Pedro Sánchez' regering at styrke tilsynet med arbejdere, der tager to eller flere sygefraværsperioder om året. Det kommer efter, at tilfælde af midlertidig uarbejdsdygtighed er steget med næsten 60 % siden 2017.
På den anden side ønsker oppositionens PP et langt hårdere svar. Partileder Alberto Núñez Feijóo har kaldt fraværet for en "kræft" og siger, at hvis han regerer (med næste valg planlagt til næste år), vil han søge en reform for at reducere løn og ydelser for fraværende arbejdere, "med eller uden" aftale fra fagforeninger og arbejdsgivere, hvilket har skabt stor kontrovers i landet.
Kernen i konflikten er det, der driver denne betydelige stigning. Arbejdsgivere og PP peger på omkostninger, påstået misbrug/svindel og virksomheders begrænsede evne til at anfægte tvivlsomme sygefravær, mens fagforeninger og regeringen hævder, at stigningen hænger sammen med overbelastet sundhedspleje, en aldrende arbejdsstyrke og mentale problemer efter pandemien, ikke blot svindel. Kontroversen handler også om, hvordan tallene indrammes og formidles offentligt. Kritikere siger, at sammenblandingen af sygeorlov, betalte tilladelser og andre autoriserede fravær under samme "fraværs"-mærkatet forvrænger debatten og risikerer at behandle legitim sygdom som forseelser.
Selvom Spanien skiller sig ud i Europa, skyldes det ikke, at virksomhederne bærer den tungeste sygefraværsbyrde. Spanske arbejdsgivere dækker i øjeblikket 12 dages almindelig sygefravær, langt mindre end virksomheder i Belgien, omkring 30 dage; Tyskland, seks uger; Østrig, op til 12 uger; eller Holland, hvor arbejdsgivere kan betale 70 % af lønnen i op til to år. Disse 12 dage vedrører dog både løn og sociale sikringsbidrag, hvilket betyder, at arbejdsgivere stadig kan modtage sidstnævnte sammen med kollektive overenskomsttillæg for hele orloven, hvilket er grunden til, at erhvervsgrupper hævder, at den reelle omkostning rækker langt ud over disse 12 dage. Endelig stiger sygefraværet i hele EU, men Spaniens fraværsrate relateret til infunktionsevne er højere end blokens gennemsnit: 4,5 % i 2024, sammenlignet med 2,5 % i hele EU.
Kilder: 1, 2, 3.