Rygte: Xbox tester konvertering fra disk til digital for insidere

Positron ser ud til at give dig mulighed for at overføre dine fysiske medier til digitale licenser hvilket måske indikerer at Xbox snart vil følge Sonys eksempel.
Tekst: Jonathan Sørensen
Publiceret 2026-07-13

Hvis du har hørt om PlayStations planer for at afslutte den fysiske æra ved at stoppe produktionen af ​​diske fra 2028 og fremefter og håbede at Xbox ikke ville følge trop, bliver du måske skuffet. Vi ved ikke hvad det grønne holds strategi bliver endnu, men hvis man skal tro de seneste rapporter, kan Xbox rulle disk-til-digital-konvertering ud allerede i denne uge.

Brad Rossetti, chef for Xbox's Insider-program, forklarede at virksomheden satte flighting på pause i sidste uge for at forberede sig på denne og sagde at den seneste opdatering ville være ventetiden værd. Xbox-insider Jez Corden skrev derefter, "Positron kommer", hvilket måske indikere at dette kunne give Insiders adgang til funktionen meget snart. Positron er kodenavnet for Xbox's disk-til-digital-konvertering som lader dine diske blive digitale licenser der kan bruges på både konsol og pc.

<social>https://x.com/JezCorden/status/2075406833645223997</social>

Det lyder som en solid måde at overføre dine spil til andre platforme eller gemme dem i dit digitale bibliotek, men for fans af fysiske medier kunne det signalere at Xbox følger i Sonys fodspor. Vi må vente og se da Xbox har været ret stille om sin strategi med fysiske medier fremadrettet - hovedsageligt fordi de har ret travlt med at skabe overskrifter med sine massefyringer lige nu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage