Switch 2 fejrede for nylig sit første jubilæum, og det ser ud til, at Nintendo nu er i gang med at forberede en opdateret version af den populære hybridkonsol. ZDNET Korea rapporterer nu, at Nintendo i samarbejde med Samsung udvikler en OLED-version af Switch 2 og undersøger måder at holde prisen nede på trods af komponentmangel.
Ifølge en kilde kan masseproduktion begynde allerede næste år eller i begyndelsen af 2028, hvis alt går efter planen (oversat med DeepL):
"Nintendo overvejer at lancere en Switch 2 OLED-model med opløsningen opgraderet fra Switch 1 OLED-modellens HD (1280x720) til FHD (1920x1080). Hvis der træffes beslutning om at lancere Switch 2 OLED-modellen, forventes produktudviklingen at begynde inden årets udgang."
Selvfølgelig er intet officielt bekræftet endnu, men i de senere år har Nintendo haft store problemer med lækager, hvor stort set alt om Switch 2 er blevet afsløret, før den faktisk blev afsløret. En OLED-version forventes alligevel at blive udgivet før eller siden, selvom en mindre, mere bærbar version og en dedikeret hjemmekonsol synes at være lige så efterspurgte.
Ville du være interesseret i en Switch 2 OLED?