Det er næsten tre måneder siden at indie-udvikleren Fumi Games lancerede sit tegnefilms-skydespil, Mouse: P.I. For Hire, på pc og konsoller. I tiden efter har udvikleren støt forbedret spillet og endda også udgiver en fysisk udgave, og det har ført til at Mouse: P.I. For Hire er blevet en succes.
Det kan vi nu sige uomtvisteligt da indie-projektet nu har rundet et salgstal på over 1 million. Succesen synes også at være splittet lige med ca. 50% af salget på Steam, og den anden halvdel på konsollerne, PS5, Xbox og Switch 2.
Fumi Games' administrerende direktør og grundlægger, Mateusz Michalak, sagde om succesen: "Fra det der startede som et simpelt koncept med et tegnefilmsskydespil med 1930'er-tema, har spillet nået flere spillere end vi overhovedet kunne have forestillet os. Vores prioritet har altid været at sætte spillerne først, og vi har arbejdet utrolig hårdt for at fortsætte med at nå dette mål, både gennem hele spillets udvikling og også efter lanceringen. Med vores seneste store opdatering der introducerer Level Revisit, udgivelsen af fysiske udgaver og også den kommende Story DLC, håber vi at spillerne er begejstrede for alt der har med Mouse: P.I. For Hire at gøre. En håndlavet fortælling født af blæk, sved og stædige drømme. Fra bunden af vores smilende hjerter, tak for at støtte os!".
Hvis du ikke har spillet Mouse: P.I. For Hire, så tjek vores anmeldelse ud.