Assassin's Creed: Black Flag Resynced er blevet et øjeblikkeligt hit for Ubisoft. Siden lanceringen har spillet allerede solgt 2 millioner eksemplarer, og på trods af en del kritik af mikrotransaktioner, nyder spillerne i vid udstrækning den genskabte piratoplevelse.
Men hvis man håbede at alle mekanikkerne fra Assassin's Creed: Black Flag Resynced ville vise sig at blive en stor del af seriens fremtid, bliver man måske skuffet. Efter at have fået en del ros for undervandsudforskningen, og den avancerede teknologi der benyttes når man dykker ned under overfladen, udtalte en udvikler at holdet bag det står over for fyringer.
"Ubisoft Barcelona lavede alle undervandsbanerne. Og det samme hold bliver fyret lige nu fordi Ubisoft mener det er hvad vi fortjener," skrev tech- og gameplay-animatoren hos Ubisoft Barcelona, Manel Cota.
<social>https://x.com/MaNeo_O/status/2076722161226539505</social>
Vi vidste, at fyringer ramte Ubisoft Barcelona i et stykke tid, med planlagte delvise strejker i protest, men at et team der arbejdede på en af de bedste dele af et velmodtaget spil, mister deres job, viser den triste tilstand branchen befinder sig i i disse dage. Det antyder i hvert fald ikke at Ubisoft har planer om at videreføre den flotte undervandsudforskning i fremtidige spil.