Gratis Xbox Live Gold i weekenden

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-10-02

I den kommende weekend kan du spille online på Xbox Live uden det koster dig en krone. Fra 4-6. oktober bliver alle Xbox Live-medlemmer nemlig midlertidigt opgraderet til Gold-status, og det betyder fri adgang til onlinespil og videotjenester som Netflix (der dog stadig kræver særskilt abonnement) og så videre.

De nøjagtige tidspunkter fremgår dog ikke af kampagnens webside, men mon ikke der er adgang efter fyraften? Så krydser vi bare fingre for at Rockstar har fået løst trængselsproblemerne i Grand Theft Auto Online inden weekenden...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage