Under Nintendo Direct i juni afslørede Nintendo at The Duskbloods, som står til at udkomme i år, vil få en offentlig netværkstest i løbet af sommeren, og nu har de annonceret præcis hvornår det vil ske.
<social>https://x.com/NintendoUK/status/2077393556675727829?s=20</social>
Fra d. 21-24. august vil du kunne deltage i testen, og derved også få et glimt af FromSoftwares næste spil, men du skal være klar til at skrive dig op d. 22. juli.
Med The Duskbloods ser vi den japanske udvikler læne sig mere end i PvE-multiplayer-aspektet fra Elden Ring: Nightreign, men også PvP-elementet som mange stadig dyrker i Elden Ring. Vi ved stadig ikke præcis hvordan det hele fungerer, men set i lyset af, i særdeleshed, Elden Rings (og Nightreigns) succes, er vi meget spændte på at se hvad FromSoftware har fundet på.
The Duskbloods udkommer eksklusivt til Nintendo Switch 2.