Japanske Famitsu skriver, at det kommende Pokémon X/Y er det mest forudbestilte 3DS-spil i Japan nogensinde. Hele 1,26 millioner har reserveret et eksemplar, hvilket betyder én ud af hundrede japanere har forudbestilt Pokémon X/Y. Det er imponerende tal, og spillet kommer formodentlig til at sælge som varmt brød, når det udkommer verden over den 12. oktober.