Selvom det nye Castlevania-spil selvfølgelig baserer sig på mekanikken, grafikken og verdenen fra franchisens fortid, er sandsynligheden for at en Castlevania-fan i dag kun er en fan af anime fra Netflix-serien, ret høj, i betragtning af at der er gået en evighed siden det sidste Castlevania-spil. Når man ser på Castlevania: Belmont's Curse, er det svært ikke at tænke på den anime der genintroducerede os til Belmont-familien og vampyrernes verden tilbage i 2017.
Ifølge serieproducer Tsutomu Taniguchi og Belmont's Curses creative director, Emmanuel Nouaille, er dette bevidst. "Vi ved, at der er så mange fans af anime-serien, som aldrig har spillet spillene før. Så selvom vi naturligvis ønskede at sætte spillet i forgrunden af vores idéer da vi valgte retning, ville vi virkelig sørge for at alle følte sig velkomne, især de anime-fans der aldrig har spillet spillene," fortalte Taniguchi i et nyligt interview til PC Gamer. Han tilføjede, at "der ikke er en mur mellem spillet og animeen. Vi håber virkelig at folk der kun har set animeen, også nyder spillet." Nouaille reflekterede over sit synspunkt og sagde, at selvom der ikke er nogen direkte forbindelse mellem animeen og det kommende spil, vil den visuelle stil, musikken og meget mere få anime-fans til at føle de træder ind i en meget velkendt verden.
"Gennem den kunstneriske retning og gennem musikken og historien tror jeg at vi er meget tæt på det filmiske aspekt af serien. Det er det vi ønsker at indfange og genskabe. Jeg synes at det filmiske aspakt er vigtigere end én specifik reference til spillet," sagde Nouaille.
Castlevania: Belmont's Curse udkommer den 15. oktober til PC, PS5, Nintendo Switch og Switch 2 samt Xbox Series X/S.