Joe Hill behøver kun lidt introduktion til de faste besøgende på Celsius 232 i Avilés (Asturien, Spanien), som fejrer sin 15. udgave i år. En fast deltager, produktiv gyserforfatter og, mere almindeligt i nyere tid, en anerkendt skaber af historier til både det lille og det store lærred. I det høje græs, Locke and Key. Hans forbindelse til filmen begyndte dog længe før hans nu anerkendte karriere som forfatter, selvom den havde samme oprindelse: hans far, Stephen King.
"Da jeg var 8 år, gav min far mig en lille rolle i et Creepshow-afsnit. Jeg spillede en karakter kaldet Billy, en dreng der elsker tegneserier, men hans far gør ikke. Da hans far tog dem væk, besluttede Billy at tage hævn og kastede en voodoo-besværgelse på sin far med en dukke." Han nød slet ikke oplevelsen, og det tog ham 40 år at dukke op på skærmen igen.
"Jeg havde også en lille rolle i Locke & Key, og jeg tror, jeg gjorde det, ingen kunne bedre end mig: 'give den dårligste præstation som sygeplejerske i historien.' "
Fortsat med sine filmanekdoter – da årets panel fokuserede på dette aspekt – var hans mest skræmmende oplevelse med at se en film også i hans barndom. "Disneys Tornerose – da heksen Maleficent påkalder helvedes kræfter og forvandler sig til en drage – det var bare for meget for mig."
"Jeg kan også fortælle dig, hvad min yndlingsfilm er. Det er Jaws. Selv i dag ser jeg det stadig igen og igen."
Uundgåeligt drejede samtalen sig om hans arbejde som forfatter og manuskriptforfatter, og en interessant detalje er den måde, han visualiserer scenen, han skriver på – noget han har gjort siden sit allerførste job.
"Da jeg skrev min første roman, *Heart-Shaped Box*, forestillede jeg mig den altid som en John Carpenter-film, der aldrig blev lavet. Med sin indramning, sin belysning, sine farver – alt. Og omvendt inspirerer nogle film, jeg ser, mig nok til at nære mine historier."
Endelig så Hill tilbage på nogle af filmatiseringerne af sit arbejde, såsom Black Phone, Horns, In the Tall Grass osv. Og han fortrød især et projekt, der aldrig så dagens lys, fordi Disney mente, det var for voldsomt og skræmmende.
"Jeg er virkelig ked af, at Andy Muschiettis version af *Lås og Nøgle* ikke blev til noget; Jeg elskede hans skrækagtige snert."