2K Games kører i denne weekend en tilbudsrunde på Steam. Det er godt nyt til de af jer, der endnu ikke har fået købt spil som eksempelvis Bioshock Infinite, Borderlands 2 og Civilization V.
Der er op til 75 procents rabat på mange spiltitler, og skulle du samtidig have lyst til at tage en længere prøvetur på Xcom: Enemy Unknown, kan det ske helt gratis i denne weekend. Tilbuddene gælder til og med den 6. oktober.